| Start: | 02.10.2010 10:00 |
| Slut: | 02.10.2010 15:00 |
| Mødested: | Strandgården, Husby Klitvej 5, 6990 Ulfborg |
| Sprog: | Dansk og engelsk |
| Aktivitetsleder: | Jens Overgaard Christensen (+45) 35 38 11 58 , Agner Svenstrup (+45) 41 31 77 00 / (+45) 97 40 28 48 |
| Tilmelding: | Senest 1. oktober 2010 |
| Arrangør: | DOF Vestjylland, Jens Overgaard Christensen |
| Bureau: | Ulfborg-Vemb Turistinformation, Holstebro Turistinformation |
| Pris | |
| Pr. person: | 100 DKK |
| Betaling: | Bankoverførsel senest 1. oktober 2010 kl. 12. Tilmelding først gyldig ved godkendt betaling. |
Deltagerne gennemgår processen med at udarbejde en eller flere færdige akvareller af fugle eller natur- og landskabsmotiver. Det omfatter optegning med blyant efterfulgt af farvelægning af akvarel. Husk at medbringe eget udstyr.
Afhængigt af deltagernes erfaring gennemgås teknikker i arbejdet med både tegning og maling. Der lægges op til at arbejde med udstoppede fugle som motiv. Deltagere vil også kunne vælge at male ud fra levende fugle eller eksempelvis landskabet omkring stedet, men dette afhænger af deltagernes erfaring og ikke mindst vejret på dagen.
Underviseren starter med at fortælle om arbejdet og dets teknikker og fremviser færdige billeder som eksempler, hvorefter deltagerne laver egne billeder. Der gives gode råd og vejledning undervejs.
Vi afslutter med at fremvise vores arbejde for hinanden og gennemgår de enkelte billeder.
Praktiske oplysninger
Alle deltagere bør medbringe eget udstyr i form af blyanter, pensler, farver og akvarelpapir. Motiver i form af udstoppede fugle stilles til rådighed.
Medbring gerne selv madpakke og drikkevarer.
| Find overnatning |