Forside     Temauger     Aktiviteter     Vestjylland     Gode minder  

Heldagsfisketur på Nordsøen

Kort info
Start:14.09.2010 08:00
Slut:14.09.2010 17:00
Mødested:M/S Solea, Molen på Otto Pedersvej, 6960 Hvide Sande
Forudsætninger:Begynder, Børn, Voksne, Øvet
Sprog:Dansk, Engelsk, Tysk
Aktivitetsleder:Niels Muff  (+45) 97 31 23 41
Tilmelding:Tlf. (+45) 97 31 23 41 senest 13. september 2010
Arrangør:Kott Fritid
Bureau:Hvide Sande Turistbureau
Pris
Pr. person:600 DKK
Betaling:Aftales ved tilmelding
Beskrivelse

Stå til søs på ægte vestjysk manér! På denne 9 timers tur fiskes efter torsk og makrel.

Vi byder dig velkommen ombord på den nyrenoverede kutter M/S Solea, udstyret med al moderne teknologi. Skibet er desuden udstyret med rulledæmpningstanke, der bevirker, man ikke så let bliver søsyg. Besætningen består udelukkende af tidligere erhversfiskere med stor erfaring for livet og arbejdet på havet.

På de længere ture medbringer vi is til nedkøling af den friskfangede fisk, som kan renses med det samme på de velindrettede rense- og fileteringsborde med rindende vand.

Praktisk information
Der sælges og udlejes stænger og grej ombord, men ønsker du at leje en komplet pakke med grej og madding, skal den forudbestilles ved tilmelding. Medbring gerne egen stang og tilbehør. Husk beklædning og fodtøj som passer til vejrforholdet.

Bliver man sulten eller tørstig, sælges der øl, vand, kaffe, the og pølser ombord.

VIGTIGT
Husk at købe et fiskekort i forvejen – det er lovpligtigt for alle mellem 18-65 år. I Hvide Sande købes det hos Kott Fritid, Nørregade 2a, 6960 Hvide Sande.